21. september 2009

Tja så gik der alligevel en måned igen, inden jeg fik tid til at skrive på bloggen, hmfr!

Ja, det er jo fordi der er vældig gang i det lille hjem, som jeg beskrev sidste gang. Det er sjældent, at jeg i løbet af dagen når alt det, jeg egentlig havde sat mig for. For det første skal man igennem alt det kedelige praktiske som oprydning, rengøring, opvask, tøjvask mm. Inden man når til det sjove, og tænk sig, i tide og utide kræver Lilja også sin opmærksomhed ! Hun sove jo ikke nær så meget i løbet af dagen længere, så det er begrænset, hvad jeg kan nå, på de 1½-2 timers formiddagslur hun tager! Om eftermiddagen er luren mere uregelmæssig både tidspunktet og længde.

Men hvad er der så sket i den sidste tid, tjo! Lilja har efterhånden fået lært at spise. Men det holdte også hårdt. Jeg var jo ved at brænde sammen i babygrød og babymos, så eftersom ungen ikke ville spise mere end de her 3-4 mundfulde, droppede jeg alt serveringen i 5 dage, hvor hun igen udelukket blev ammet. Jeg tog beslutningen om, at så måtte det stå på bondebrødshapser til frokost og smagsprøver af vores mad til aftensmad. Hurra! Det virkede! Hun ville gerne have rugbrødet og var også nysgerrig omkring aftensmaden, men vigtigst af alt Mor her blev afklaret og havde igen overskud til at få en hyggestud ud af måltidet. Det er stille og roligt gået i den rigtige retning, hun spiser ikke de største portioner, men bare det, at hun åbner munden og er villig til at spise bare noget af det er jo positivt. Hun er endda igen begyndt at spise grød, som hun bliver tilbudt, når vi får noget om aftenen, hun ikke rigtig kan spise.

Men puha! Hvor er der mange ting i spil omkring det mad halløj! Jeg droppede heldigvis tanken om det økologiske færdiglavet pulvergrød…der var jo lige et indslag i Praksis!! Lilja har jo også brugt en del energi på at få tænder og gør det endnu. Hun fik 4 tænder i løbet af 4 uger, og nu er det de to fortænder i overmunder, der er på vej. Det har hun været rigtig godt utilfreds over nu i lang tid, og så råber hun højt, meget højt! Hvis det så bare blev ved det, men næh nej! Hun bider mig i brystet, selvfølgelig fordi gummerne kløer, men for pokker hvor gør det bare ondt! Jeg råber AVV! Meget højt, men det generer ikke Lilja, nej hun stopper ikke af den grund med at bider bare videre. Uff! Det har faktisk været så slemt de sidste par dage, at jeg stærkt har overvejet at stoppe amningen, fordi jeg simpelthen ikke kan holde det ud. Det vil jeg være rigtig ked af, hvis jeg er nødsaget til det, men når jeg sidder fuldstændig anspændt, hver gang jeg lægger hende til, så går det jo ikke! For det første pga. af mælken løber langsommere til, og dermed en utoldmodig og sulten baby der derfor bider endnu mere. Nu prøver jeg et gammelt husråd om, at rav skulle lindre smerten hos barnet, så nu har jeg puttet en lille pose med små ravstykker ind under hendes bodystocking i håb om, at det kan hjælpe, så jeg ikke helt behøver at stoppe med amningen endnu!

Ellers går det godt med Lilja, hun har nu lært at sidde selv, så nu sidder hun og leger på tæppet og roder i legetøjskassen, oh fryd! Det er sjovt som de pludselig ser helt anderledes ud, når de kommer op at sidder og ikke ligger der med alle deres babyfolder og dobbelthager. Hun vælter naturligvis engang imellem, men sådan må det jo være, vi forsøger at lægger puder rundt i en kreds omkring hende for at undgå buler. Hun ender på maven når hun læner sig for kraftigt frem efter legetøjet, men nix der vil hun ikke ligge, så vups om på ryggen! De andre drenge i mødregruppen er eksperter i at krybe sig frem, det går bare stærkt, men Lilja, nej nej, det mave sjov, det gider hun ikke! Til gengæld er hun den eneste der kan sidde selv.

Ellers har vi været til et rigtig dejligt og hyggeligt bryllup ved Michael og Tina i Hansted, det var skønt at komme lidt ud at feste og Lilja opførte sig yderst eksemplarisk, sov fra vi havde spist forret til kl. 01.00, hvor der var dans og party on!

Vi har også haft besøg af min hostfar fra Island Valli, der pludselig havde et visit i Århus mht. en pladekontrakt af en islandsk fyr, Valli er manager for. Jo, så vi havde fint besøg af stjernestøv til aftensmad på en flad onsdag i september.

Jeg har også haft en uge med selvransagelse, hvor jeg havde behov for lidt navle pilleri…det drejer sig især om min rolle som bonusmor, men også i den grad om hele vores familie situation. Jeg læste en ny bog om det at være bonusmor, surfede lidt på andres blogge på nettet og ikke mindst snakkede med alle der gad at lægge et øre til; Tak Mor, Monica og Mødregruppen. Det hjælper mig altid at være åben omkring det, og løsnede jo nok især op, da jeg fik talt med Flemming. Jeg er stadig i en proces, navlen er ikke pillet helt færdig…men mon den nogensinde bliver helt fin?

Hvad så med min store skat Silje? Ja, hun har det godt…især i børnehaven. Jeg har været til forældresamtale, og det var virkeligt godt, jeg bad om det. Jeg blev rigtig glad fordi, de fortalte mig, at hun har det godt dernede, hun er hele tiden i gang med at lege med mange forskellige børn, og hun føler sig helt tryg, det er hendes sted! Hun er fint med i forhold til de forskellige færdigheder; endda meget selvhjulpen. Hun ved, hvad hun vil, men kan godt indgå kompromisser hvis man taler til hendes fornuft! Åhh! Det var dejligt at høre, når man ind imellem tvivler på sin egen formåen som mor, især når man kun oplever den brokkende, sure og trætte Silje, det er krævende, utidig og hidsig. Det kan jeg bedre holde ud, i visheden om, at hun trods alt opfører sig pænt, når hun er ude, så skal man jo også have lov til at give slip og , når man så er hjemme! Lige nu har hun skruet op for alle former for udbrud, skrigene er højere, kastet på gulvet er vildere, gråden er længere…pyhha! Stop nu lille skat, det er alt alt alt for meget, jeg gider ikke, når hun skaber sig så vildt og tovligt!

Mit kommende projekt er, at få Lilja til at falde i søvn i sin egen seng igen om aftenen, hvilket hun jo har kunnet ind til i sommerferien, da jeg blev syg. Nå, men det kræver en lang indsats, og jeg er ved at samle kræfter til kampen, men det nytter jo ikke noget, den skal tages. Det varer jo heller ikke længe, før hun skal vænnes af med nat amningen, så jeg må hellere prøve at få lidt styr på tingene i den rigtige rækkefølge… tingene skrider meget her anden gang, den samme målrettethed, som jeg havde omkring Silje, er ikke eksisterende denne gang. Vi tager tingene meget mere fra dag til dag, og har nok ikke så travlt med at Lilja skal blive stor, vi nyder mere hver fase, hun er i, vel vidende at det er sidste gang, vi får lov til at opleve dette. Det er der naturligvis både positive og negative sider ved, men jeg må vist hellere lidt op i tempo, hvis hun skal blive klar til vuggestuestart i december.