Kunne ikke finde et passende billede til dette indlæg, så her ser I min elefanthudsmave…hvorfor var der ingen der fortalte mig, at den kom til at se sådan ud efter anden fødsel??
Uha uha! Det var som om hele verden bare var imod lille mig! Jeg kan nu heldigvis sige at heldet er vendt, men fy for pyffer! hvor havde jeg bare den mest elendige weekend længe.
Det hele startede fredag morgen med at Silje tissede i bukserne, inden hun nåede ned af trappen fra soveværelset. Okay okay, det kunne hun jo selvfølgelig ikke gøre for, men det lagde ligesom stilen. Udenfor piskede regnen ned i stride strømme som en kold efterårsdag, og det var naturligvis lige præcis den dag, at vi ikke længere var i besiddelse af to biler, da vi havde afleveret ’ford traktoren’ tilbage til mor, som vi jo havde lånt, mens de var ude at rejse. Så ingen bil til mig, da Flemming naturligvis har første ret. Nå, men da vi så endelig var samlet sammen i regntøj og med paraply og kom ned i skuret, vil skæbnen, at barnevognen er punkteret. Hmfr! Lige hvad jeg manglede. Hvad gør man så med en baby i drømmepose, ind i vores cykelvogn brokle brokle! Jo den kunne lige være der, hvis den stod sådan lidt skråt på højkant. Stakkels Lilja faldt bare længere og længere ned i posen, efterhånden som vi bumlede af sted. Silje i hånden, der dog som det eneste positive fik afprøvet sin fine H.C. Andersen paraply og af sted til børnehaven. Utroligt nok faldt Lilja i søvn på vej hjem, men hele seancen havde selvfølgelig også taget 1½ time, så op med os igen, så hun kunne putte.
Optimistisk som jeg var, tog jeg det flade hjul med op i troen på, at jeg muligvis denne gang kunne formå at lappe det. Men måtte som adskillige gange før erfarer, at jeg bare ikke har kræfter nok til overhovedet at få det forbandede dæk af, så man kan komme ind til slangen. Skumle skumle! Så da Lilja vågnede, proppede jeg hende i bæreselen og os af sted i regn og blæst og over til cykelhandleren. Heldigvis ville han kunne nå at lappe det til kl. 15, så det passede fint i forhold til at hente Silje. Ahh! Nu kører det igen, tænkte jeg, men det var alt for tidligt, for da jeg tog mig den frihed at tage en middagslur, begyndte jeg at få de første tegn på, det næste onde onde der ramte mig! En nagende smerte i venstre bryst, noget jeg vist godt kunne genkende som noget ikke særligt rart; brystbetændelse. Smerterne tog til og lammede snart hele min krop i alle led og muskler, i hovedet og naturligvis i brystet. Feberen indtraf, og jeg var bare rigtig sølle. Klokken blev 15, og nu skulle jeg igen ud i det forpulede regnvejr, af sted mod cykelhandleren med en barnevogn på tre hjul, ikke særlig nem at styre skulle jeg hilse at sige, men jeg orkede ikke at bære Lilja i bæreselen igen, for min lille krop var helt mør og træt. Fik hjulet og så videre til børnehaven, hente Silje der skreg…rolig rolig lille skat, du må du samarbejde, for din mor er syg. Over i Løvbjerg og købe yoghurt, boller og cola, det måtte blive sådan til aftensmad! Ringede til Flemming for at bede om nåde, men ingen hjælp at hente der, de var kun to på arbejde som altid. Kæmpede mig igennem måltid- og bade-seancen, og besluttede så at vi alle skulle gå i seng kl. 19.00. Snork!
Lørdag morgen, vågnede jeg op i min egen lille svømmepøl…Flemming skulle på arbejde, sms’ede til mor. HJÆLP! Fik solgt Silje til Bedsterne, hurra! sagde både Silje og jeg. Hele dagen lå jeg i sengen og sov, lige så snart Lilja sov. Silje kom hjem til aftensmad, så Lilja og jeg måtte op i fakta og sørge for aftensmaden…pizza! Helt flad igen, men nu kom min store trætte pige hjem. Skrig! Arh! Mit hoved! Filmen kørte igen, mad, bad, frugt, læse bøger, putte! Snork!
Søndag, hvor min kære mand jo på papiret havde fri…han kom hjem klokken 11.00 om formiddagen, men havde så til gengæld heller ikke været hjemme, siden han tog på arbejde lørdag morgen klokken 7.00. Den stakkels mand var helt træt og faldt i søvn mellem rugbrødsbidderne til frokosten, så synd for dig lille mor, step up! Det er bare ærgerligt, du har feber endnu, du må tage ungerne og vaske det bjerg af vasketøj, hvis ungerne skulle have noget rent at tage på mandag. Død og pine det er en pestilens at have vaskemaskine i kælderen, når man bor på 3. sal, men hurra for blæsten der tørrede alt vores tøj, så jeg kunne lægge det sammen i skabene om aftenen igen. En totalt kulleret Silje sidst på eftermiddagen, som resultat af for lidt aktion, selvom hun virkelig samarbejde med de mest kedelige forældre i hele verden, en syg mor og en sovende far! Igennem aftens-møllen igen. Snork!
Mandag. Yes! nu har jeg det godt igen, ingen feber. Havde en aftale med mor, der skulle komme og passe Lilja, mens jeg skulle ud på Skejby for at få taget prøver for celleforandringer i livmoderhalsen. Ok! Det gik godt, Lilja faldt i søvn, lige inden jeg skulle af sted. Jeg fik foretaget en kikkertundersøgelse, hvor tingene umiddelbart så normale ud, og så de tog de en ny omgang prøver, ligesom dem man får taget ved lægen. Jeg blødte en lille smule, men sådan plejer det jo også at være, tog derfor et af bindene på, der lå på toilettet. De sagde, at jeg kunne forvente lette blødninger i et par dage måske. Nå, men mig af sted igen, jeg havde aftalt med mor, at jeg kunne tage ud for at hente den Bumbo stol, vi vil have til Lilja. Jeg kom ind i butikken kiggede mig lidt omkring, men kunne ikke umiddelbart finde den, så jeg stillede mig i kø. Så var det, at det skete. Pludselig fossede blodet ud og rendte ned mellem mine ben i mine lyse ¾ bukser. Røde striber tegnede sig på mine lægge. SHIT! Ud af butikken og ud i bilen. Øhh! Mor plejer at have et gammelt tæppe i bilen, nå ikke. Vi tager en kortbog i stedet for og en pudseklud at sidde på. Hjem! Da jeg rejste mig fra sædet igen, var det bare rødt over det hele, op på 3. sal og ud på wc’et, hvor jeg ’fødte’ 2 blod æg, og blodet fortsat fossede ud af mig. Hmm! Hurra hurra! Det var så de nye bukser. Mor blev heldigvis lidt og fik hente Silje for mig, så jeg ikke skulle af sted med styrblødninger. Ingen energi, lettere svimmel og hovedpine…væske væske væske!
Kan I forstå, at det føltes som om, at hele verden var imod mig?
Tirsdag…alt gik planmæssigt, ingen grimme overraskelser, sygdomme eller andre ubehageligheder…heldet var vendt:o) Har været af sted for at købe Bumbo stol i dag, stadig ikke flere på lageret først midt i juli, så nu prøver vi at købe en brugt.
JA, det forstår jeg godt!!! Heldigt du er så sej en kvinde som du er…. Stort knus til dig søde.