Det var så den sommerferie…den går altid alt for hurtig, først når man lige er ved at være nede i feriegearet, er den slut, og hverdages vilde ræs genoptages.
Jeg føler egentlig ikke, jeg for alvor har holdt ferie, den er bare sådan gået på må og få. Vi har da nået en masse forskellige ting, besøgt venner rundt omkring i landet, været på familie besøg og taget på små turer især i den sidste uge, hvor vi havde drengene. Det har været dejligt og fint, men jeg må indrømme, at det dårlige sommervejr har en stor betydning for, om jeg føler det har været ferie. En rigtig ferie for mig betyder strand, sol, badning og is…vi har været på stranden 3 gange i alt.
Men vi har som skrevet nået en hel masse alligevel, og det skal I da ikke snydes for. Mandag d. 23. juli var vi nede at besøge Lea og Frank ved Vejle i deres nye hus. Det var et rigtig fint hus, som fik os til at drømme endnu mere om, hvornår vi mon selv kan få et hus? Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, med glædelige nyheder…endnu en af veninderne venter barn til februar…spændende!
Tirsdag d. 24. juli kørte vi nord på, vi skulle op at besøge Monica, Jesper og lille Amalie. Jeg bagte pizzasnegle om formiddagen, inden vi tog af sted, så var frokosten klaret! Det var dejligt at se den lille familie, som de jo er blevet, og dejligt at gense Amalie det bette pus. Både Monica og jeg er naturligvis spændte på, om Silje og Amalie kan finde ud af at lege sammen, når de bliver større.
Lørdag d. 28. juli var vi ude at se på vikingetræffet ved Moesgård strand. Det blev en noget pløret fornøjelse. Godt nok undgik vi alle bygerne den dag, men græsset var et stort mudderhul blandet godt sammen med hestemøg, åh jo der blandede sig en liflig duft på vej hjem i bilen.
Søndag d. 29. juli kom drengene så om eftermiddagen. Vi havde program på hver dag i den første uge med dem. Mandag d. 30. juli tog vi en tur i dyrehaven, det var dejligt vejr den dag, så vi nød solen og den marmorkage som drengene havde bagt om formiddagen. Det var sjovt at se Siljes reaktion på de store dyr. Tirsdag d. 31. juli havde vi vikingespils turnering i universitetsparken og ellers bare hjemlig hygge. Onsdag d. 1. aug. tog vi i Djurs sommerland…pyha! Der er meget der skal planlægges og pakkes, når sådan en ’lille’ familie skal af sted. Jeg havde bagt pizzasnegle og muffins, så vi kunne spare lidt på maden. Vejret var helt fantastisk, og vi havde en rigtig god dag. Drengene hyggede sig rigtig meget, og det var tilsyneladende deres første gang derude. Det er jo svært at forestille sig, når man selv som barn var i Djurs Sommerland mindst en gang hvert år. Vi var alle trætte og godt brugte, da vi kom hjem om aftenen. Jeg måtte lige hanke ret så kraftig op i mig selv, for dagen efter skulle vi af sted igen, denne gang dog med overnatning i shelter. Jeg orkede ikke mere den dag, og besluttede at vi måtte tage som det kom den næste dag.
Utroligt hvad en nattesøvn kan gøre, fornyet energi og klar til at skrive små huskelister og pakke på ny. Vi havde booket shelter og skov ved Moesgård strand via naturbooking.dk, ja nu kan man også booke en hel skov. Vi aftalte dog hjemmefra, at vi gerne ville dele den med andre, hvis vi mødte nogle på vejen, der ikke lige var klar over, at vi faktisk havde booket den. Vi kørte da Silje vågnede fra sin middagslur, og selvom de havde lovet byger den dag, skinnede solen dejligt fra himlen, så vi kørte på stranden med det samme. Drengene gik straks i krig med at bygge dæmninger ved en å, Silje og jeg legede i sandet og endnu en gang blev vi til små sandboller…det kan åbenbart ikke være anderledes, når man har et barn på 1 år. Hen sidst på eftermiddagen traskede vi op til shelteret der lå dejligt tilbagetrukket ved en lille eng, men stadig tæt ved toiletbygningen. Drengene samlede brænde til bålet, menuen stod på snobrød med ristede pølser og majskolber. Desserten stod på smeltede skumfiduser. Det var rigtig hyggeligt, jeg fik flere gange flash back til min spejdertid, hold op hvor var det længe siden, jeg havde været så primitiv. Silje faldt hurtigt i søvn i sin barnevogn delux, ingen sovepose til hende, hmm!så propper man da bare barnet i sin flyverdragt, ellers ville man ikke kunne bestille andet end at lægge dyne på! Drengene havde sværere ved at falde i søvn, men det forstår man godt, med den sværm af myg der stod om deres hoveder. Flemming og jeg blev siddende ved bålet mens mørket faldt på…uhh! Det var romantisk! Da vi krøb i poserne var det vores tur til at blive overfaldet af myg, vi måtte dækkes os til med håndklæder, prøv lige at spørge, om ikke jeg var ved at få ’klaus’! Det er vildt svært at trække vejret igennem et håndklæde, og når man så kan høre myggenes mere og mere febrilske summen…Ahh! Det tog lang tid før jeg faldt i søvn. Ret så radbrækket vågnede vi op næste morgen (sådan et liggeunderlag er ikke meget bevendt!), og med en del myggestik rundt om på kroppen. Men solen skinnede på os, og vi spiste morgenmad på stranden. Det var alt i alt en vellykket tur.
I hele sidste uge startede jeg igen på arbejde og var alene med Silje. Flemming og drengene var på ferie hos min svigermor. Jeg må indrømme, at det var noget af en hård uge…jeg havde allieret mig med mine forældre, der skulle passe Silje både mandag, torsdag og fredag, fordi jeg havde arbejdstider, der ikke gjorde det muligt for mig selv at nå at hente hende i vuggestuen. Det betød naturligvis en del trafik frem og tilbage, hurra for Mor der gad at hente og bringe os, vi havde ingen bil, den havde drengene. Vi klarede det, og jeg savnede meget min søde mand. Det er nu udmærket sådan at være væk fra hinanden, så man pludselig kommer til at savne og værdsætter hinanden igen!
Jeg håber, at jeg igen kan få overskud til at skrive lidt oftere på min blog. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst…bare fordi min kære datter har lavet fuldstændig om på hendes soverytmer, så nu går hun faktisk først i seng samtidig med mig, hvilket efterlader mig absolut minus tid til mig selv. Det er naturligvis dejligt, at man har hende nogle vågne timer, når man kommer hjem fra arbejde, men det kan godt være ret så opslidende aldrig at få tid til sig selv…eller bare voksentid uden børn!
Silje er jo endelig begyndt at gå helt selv her i ferien efter en længere periode, hvor hun jo var meget forsigtig med at bevæge sig ud på egen hånd, selvom hun godt kunne. Det er dejligt, hun bliver så stor, den bette skid!
Camilla er den bedste, skønnere hustru findes næppe. Silje er sej, sød, klog og dejlig – Camilla og jeg har gjort det godt… 🙂