11. Maj 2010

What a month! Ja, det har ikke ligefrem været en af de det måneder, man bare tænker tilbage på som fantastiske. Det startede ellers så godt med påsken, og så havde jeg jo forlænget ferie! Det var rigtig dejligt, med tid til mig selv, og tid til bare Flemming og jeg.

Den først kommende weekend efter påsken havde vi også en længe ventet aftale med Røndeslænget i Hedensted, og det blev bare en rigtig hyggelig dag, med snak, hygge og lækkert mad! Dejligt at Morten var kommet hjem fra USA og kunne berette store nyheder fra den vide verden.

D. 11. april fejrede vi min søde mands fødselsdag. Han havde ikke villet invitere gæster, så selvom jeg var sur det meste af dagen, mandede jeg mig lige op, og lavede en surprice picnic på en nærtliggende legeplads. Tøserne synes det var vældigt, og jeg tror også, at Flemming var ret godt tilfreds. Dagen efter kom hans mor og ene bror så på besøg, så lidt blev han alligevel fejret!!

Ellers har det mest stået i tøsernes tegn…Silje har haft vildt meget gang i legeaftalerne, hun har både været ude 1 gang, samt haft 2 piger med hjemme. Det er gået godt, men der er meget at lære, når man sådan er vært og har gæster. Det er f.eks meget svært ikke at få hældt først op i glasset, eller hvis gæsten skal tisse, skal Silje også lige pludselig det, og kan absolut ikke holde sig osv. Det er en kunst at kunne give de andre det bedste, unde dem den gode siddeplads, og det bliver en lang læringsproces! Det er nogle søde piger, vi har haft på besøg, der kan give Silje modspil, men det er heldigvis ikke kun min datter, der kan te sig ind imellem. I går sluttede vores gæst af med at levere en spytklat lige i ansigtet på Silje, mens moderen stod ved siden af…hmm! Træls afslutning på en ellers fin eftermiddag, og pyh! Hvor har jeg modtaget mange undskyldende beskeder fra moderen efterfølgende!

Lilja er nu for alvor begyndt at gå! Jeg noterede mig i kalenderen, at det var den 8. april, hun ligesom tog flere skridt ud i luften alene. Det er rigtig dejligt for hende, hun virker så stor! Ordene presser også på, ’Det?’ ’Det?’ siger hun virkelig meget, så hun bliver også bombarderet med ord i en lind strøm. Derudover har hun 2 ord; Mama = mor, Barh = far. Hun er så glad for bøger, så vi bruger virkelig meget tid på at kigge i de mange pap bøger, vi har skrabet sammen igennem tiden. Så er det især dejligt for os forældre at supplere op med friske fra biblioteket, når man kan de andre til hudløshed. Hun er især vild med dyr, det gælder i alle sammenhænge. Da vi var til øko-dag i midten af april, havde hun en kæmpe oplevelse; det var virkelig sjovt at se hendes reaktioner… ’Buhh!’ om det betød ko eller muhh, fandt jeg aldrig helt ud af, men det er vel også hip som hap.

Personligt har jeg nok haft en rigtig skod måned. Jeg modtog et brev med svaret fra mit sidste tjek for celleforandringer fra Skejby, og de viste desværre, at jeg havde så store forandringer, at jeg skal have foretaget en kegle-operation. Ikke ligefrem en glædes spreder, og jeg var da også noget nervøs, inden jeg var til forundersøgelsen. Det er naturligvis rigtig godt, at sådanne forandringer bliver opdaget, og at man opererer forebyggende, men man kan alligevel godt blive lidt beklemt, når man skal under kniven. Også selvom man ved, det er en operation, der bliver foretaget rigtig mange af. Summa summarum er, at jeg skal opereres d. 18. maj, og at jeg derefter er sygemeldt i en uge. Jeg kommer i fuld narkose, men selve operationen tager kun 20 min.

Derudover har vi fået totalt blankt ’NEJ’ fra banken til at låne penge til et hus. Det er måske ikke overraskende, men alligevel kom det som et chok for mig, at vi skulle have et rådighedsbeløb på 15.000 om måneden + 5 % af udbetalingen, hvis det skulle på tale. Hvordan det nogensinde skulle kunne lade sig gøre som en ganske almindelig børnefamilie med almindelige jobs, er mig en gåde. Derfor blev alt luften slået ud af mig, drømmen om eget hus er kun en drøm, og bliver nok aldrig til virkelighed! Ikke lige den besked man kunne ønske sig, når man er ved at gå fuldstændigt ud af sit gode skind over pladsmangel, skrigunger, hysse tøser, dvask teen age dreng og møg provokerende præ-pubbe dreng.

Lidt positivt er der dog; vi har solgt folkevognen, godt nok ikke til en pris der kunne dække det, vi skylder på den, men vi fik den solgt u-synet. Der dukkede pludselig flere reparationer op, og jeg synes egentlig ikke, det var fair overfor min far, at han skulle knokle på den gamle spand, bare for at vi kunne få lidt mere for den. Desuden var det heller ikke gjort med det, den skulle også på værksted, og så begynder det jo først at koste dyrt!

I søndags fik jeg den skønneste mors dags gave af pigerne og Flemming! Vi var på loppemarked, og der stod så den fineste lille afsyrede kommode med mange fine detaljer. Flemming fik den pruttet ned til 175,-, og så fik jeg den;o)