Ja, så er man vel blevet arbejdende kvinde igen, og tiden kan være svær at få til at slå til. Jeg synes i hvert fald, jeg har nok at rive i, med at aflevere og hente unger, være på arbejde, deltage i div. møder både om aftenen og i weekenden, handle ind, lave mad, gøre rent, vaske tøj, drage omsorg osv. Der har været knald på, og så har jeg endda været privilegeret med en hjemmegående mand.
Men jeg må hellere starte, hvor jeg slap. Vi kom godt ind i det nye år, og nød de sidste feriedage. Lilja og Silje skulle starte op i institution igen mandag d. 4. jan., og vi var lidt spændte på, hvordan Lilja ville tage imod vuggestuen , da det jo var som at starte forfra. Hun var ikke begejstret, kan man vist roligt sige…skrig og skrål ved afleveringen, og hun var da også ked af det flere gange i løbet af dagen de første dage. Hun blev hurtigt ramt af en ny bacille, så måtte hun hjem og passes af mor, så de der sidste barselsdage, jeg havde øremærket til at nå det, jeg ikke havde fået nået i løbet af det sidste år, måtte jeg vinke farvel til. Opstart igen, både for mor og Lilja. Det var vildt hårdt at starte på arbejde, der har været så mange og så gennemgribende forandringer og omrykninger i institutionen, at der var meget lidt bekendt for mig. Jeg er startet op på en ny stue; Stjernestuen med en ny stuekollega. Vi har 22 børn på stuen, hvoraf kun de 2 børn er børn, jeg har haft tidligere, så selvom det jo ikke var en ny arbejdsplads, ja så kunne det lige såvel have været det.
Lilja har kæmpet i vuggestuen, langsomt, meget langsomt gik det fremad med hende, og hun blev lidt mere tilpas, men heldigvis har vi haft mulighed for at hente hende tidligt hver dag, så hun max har haft 5½ time. Vi har også kæmpet med sygdom i den grad. Faktisk føles det som om vi har haft syge børn siden weekenden før jul, kun afbrudt med 2 uger, hvor vi var forskånet. Hvis det ikke har været den ene så har det været den anden. Det er hårdt, og Flemming har måttet passe de små syge hjemme i mange dage. Det har han gjort godt, men kan være svært at trøste, når barnet bare er utilpas og helst vil bæres hele tiden, og ikke engang selv ved, hvad det har lyst til. Efter næsten 2 hele uger med passen og plejen, var han ved at gå ud af sit gode skind over ikke at få lavet noget, andet end at passe unger! Heldigvis kunne jeg trøste med, at jeg så havde ferie, og kunne tage over…åbenbart lidt for sent, for så måtte han også overgive sig til virussen. Det ser dog ud som om, vi er ved at være på den anden side af det nu. Jeg kæmper med det sidste snot og hele to forkølelsessår på overlæben, mens Flemmings snot har fundet vej til div. hemmelige rum, så nu er han på slimløsende kur mod pande- og bihule-betændelse og beordret kamille the dampbade af mig.
Januar har også budt på flere festlige arrangementer især for mit vedkommende. Jeg tror faktisk, jeg har føjtet mere i januar, end jeg har gjort hele sidste år;0) Jeg har været til en rigtig hyggelig aften for at fejre min kollegas afsluttet og bestået kandidatur eksamen, uha der blev snakket og smovset i den fineste gourmet mad. Så var jeg til min søsters tøse-fødselsdag med ost og rødvin i lange baner. Tror aldrig jeg har set så mange flotte og forskellige oste som den aften, det var helt vildt og meget lækkert!
Søndag d. 31. januar tog vi alle 4 til barnedåb hos Monica og Jesper i Aalborg, der skulle have døbt deres søn Albert. Jeg havde æren af at stå fadder til den lille guttermand, og han opførte sig bare SÅ eksemplarisk. Det var en rigtig hyggelig dag både for vi voksne, men sandelig også for de små. Der var mange børn, så det var ren slaraffenland. Silje fandt hurtigt nogle yderst venlige og søde ’tjenere’ i køkkenet i kælderen, så hun var beskæftiget med at hjælpe til og sludre med dem over deres kaffekopper. Hun legede dog også med Amalie og naturligvis sin lillesøster. Lilja fandt de vidunderligste trapper, så hun kravlede op og op og op! Jo helt igennem en dejlig dag, og på trods af sneen kom vi også hele hjem igen.
Så blev det februar og sig nærmede tiden, hvor vores mindste skat skulle runde sit første år. I går oprandt dagen, og hun er officielt ikke længere en baby! Hun er bare så dejlig, og pegede begejstret på alle flagene rundt om i stuen, da hun kom ned til morgenfødselsdag. Hun pakkede op, med meget hjælp af Silje, der næsten ikke kunne holde fingrene for sig selv. Til eftermiddagskaffe kom gæsterne; Bedste, Bedstefar, Bedstefar Erik, Moster, Tanis og Noah. Vi fik boller, varm kakao og blåbær lagkage på mandelmarengsbund! Der blev sunget og råbt hurra som sig hørigt bør, og hun blev begavet med de dejligste gaver! Nu gentager vi succesen på søndag, hvor Flemmings familie er inviteret, og hvor vi har drengene.
 |
 |
 |
 |
Lilja går rundt, men hun er ikke til at få til at slippe bordet/stolen/fingeren, eller hvad hun nu har fat i. Hun vil heller ikke gerne stå uden at have fat i noget, men er dog begyndt at stå selv især i badet, så det varer nok ikke længe, før det kommer. Hun er nemmere og nemmere at kommunikere med! Hun har lært at ryste på hovedet og sige Ah ah, hvis der er noget hun ikke vil. Hvis hun vil have én til at gå et sted hen, skubber hun frem ad med kroppen og rækker armen ud, mens hun siger øh øh, så kan hun lige vise vej! I de mange syge dage ville hun hele tiden hen til klædeskabene, og Flemming og Lilja åbnede og lukkede skabslågerne op og i utallige gange, indtil jeg så det. Hvad Flemming ikke vidste, var at jeg havde gemt en lille slikdåse inde bag mit tøj, og det havde hun været med mig henne og smage på. Så den lille pige havde i flere dage forsøgt at fortælle Far, at hun da ville have slik!! Hun gider bestemt ikke at blive skiftet mere, og har væltet hoved/hale fadet utallige gange, med en råbende og skrigende mor. Løsningen på alt vand pjaskeriet er blevet, at fjerne vandet, så nu er vi gået over til vådservietter! Skrigene og den roterende roulade er jeg dog ikke sluppet for.
Silje har det godt, hun nyder sin hverdag i børnehaven, men har dog haft lidt krise, fordi en af bedstevennerne Frederik er i Australien med sin familie og endnu ikke er kommet tilbage fra juleferie. Så ham savner hun meget! Hun har været meget optaget af fastelavn i år, nok mest fordi det for alvor er første år, hun prøver det. Hun har lavet og klippet pynt til det fineste fastelavnsris, som også kom i brug fastelavnssøndag, dog ikke fra morgenstunden, men da faderen skulle jages op fra middagssøvnen! I børnehaven var hun udklædt som mariehøne, eller ’myehøne’ som hun selv siger. Vi havde smisket os ind ved moster og fået hende til at sy i bytte for fastelavnsboller. Hun var så fin, og havde efter pædagogernes udsagn virkelig gået til den pokkers tønde! Jo det var en oplevelse, og især at de lovede gulerødder i tønden var byttet ud med slikkepinde! Herhjemme dyrker vi at spille med hende for tiden; vendespil, krig og mikado er på repertoiret! Har udtænkt at vi skal have fat i et sorteper spil, det er da lige alderen!
I denne uge har jeg som sagt ferie, og det er så dejligt. Godt nok bliver sådan en uge hurtig ædt af div. aftaler, men der er da også tid til bare at være lidt. Især i morgen glæder jeg mig til, da jeg skal på kæreste frokost med min mand. Vi er alt for dårlige til at tage os tid til bare at være voksne sammen, og passe kæresteriet. Måske skal vi være bedre til at skemalægge det, ved simpelthen at tage kalenderen frem. Jeg ser i hvert fald frem til i morgen.