23. April 2009

Pige-tid!

Det er vist ingen hemmelighed, at vi her hjemme har masser af pige-tid, da Flemming jo er enten på arbejde konstant eller også væk på kursus i flere dage, som det er tilfældet nu. Det er naturligvis hårdt ind imellem, men det er nu også hyggeligt! I weekenden f.eks. fik vi besøgt en del legepladser i nærheden, for det er altså lidt for kedeligt for Silje bare at være hjemme ved mor og gå og nuller rundt. Hun er helt vild med at gynge, og jo højere jo bedre…hvilket er noget forholdsvis nyt. Hun hviner af fryd og glæde, og jeg kommer til at tænke på den dejlige kildende følelse det gav i maven, når Far gav mig en gyngetur helt op til taget hjemme i haven. Ellers må man jo nok sige, at det stadig er sandkassen og legehuse, der er et hit. Det er ikke småting af sandkager og gryderetter der bliver kokkereret. I søndags fandt vi nogle gæslinger der var faldet ned fra et træ, og jeg kom i tanke om at jeg som barn legede at det var små mus. Silje blev præsenteret for ideen, og hun tog den straks til sig. Vi byggede et fint hus til de små mus, lavede mad osv. Hun passede godt på de små, og krammede dem godt i hånden på vej hjem, snakkede til dem og gav dem kys ’så så små muser, mig elsker jer!’ som hun sagde.

Imens vi gravede i sandkassen og hullet blev dybere og dybere, tilføjede jeg, at nu skulle vi jo passe på, at vi ikke kom til at grave helt ned til kineserne. Silje havde tydeligvis ikke hørt det før, og måtte have forklaringen om at kineserne bor omme på den anden side af jorden. Hun kiggede ekstra mange gange ned i hullet og så lidt bekymret ud. Hun begyndte at fylde blade og gæslinger ned i hullet. Pludselig sagde hun ’kresere kan ikke komme op nu…de kommer ikke op nu vel?’. Der gik lidt tid før jeg forstod sammenhængen, indtil jeg forstod at ’kresere’ var kineserne…de var nok lidt for farlige og tænk hvis de kom op af hullet. Gad vide hvad hun har forestillet sig, hun har nok ikke en gang forstået, at en kineser er et menneske…måske har hun tænkt på et farligt dyr.

Hun er meget optaget af naturen, blomsterne, insekter og dyr. Hver dag når vi går ned i børnehaven, bliver alt vi møder på vejen diskuteret og endevendt. I sidste uge stoppede vi op ved det søde pindsvin, der var blevet kørt over hver eneste dag både morgen og eftermiddag, Silje mente bestemt tdet var en bus, der var synderen. I denne uge er det så hundelortene, der bliver studeret og talt. Sådan en lille smuttur ned i børnehaven, kan godt tage meget lang tid, især når hun også skal sige hej til alle hun møder på vejen og indgå i en dialog om, hvad der nu lige optager hende den dag; ’jeg har fundet mus’ ’jeg skal til tandlæge’ ’jeg har set en hundelort’ osv. Og så bliver hun noget fornærmet, hvis de fremmede folk ikke gider at svare hende…hmff!

Lilja den lille skat er også i en rivende udvikling. Hun tager tilløb til de første pludrelyde, og smiler mere og mere. Det er også lykkedes at få et par grin ud af hende. Hun er blevet introduceret for aktivitetstæppet nu, og det er bare sagen at kigge på de mange ting. Jeg er også begyndt at tumlastikke med hende et par gange om dagen, og det er bare rigtig godt og sjovt, synes hun. Hun er dog ikke så stolt, når jeg ligger hende på maven, øv, det er bare træls! Forhåbentlig kan jeg omvende hende ved at bruge den store pilates bold. Hendes fordøjelse er mystisk, hun har nu i flere omgange haft 3-4 dage, hvor hun ingen afføring har. Hvor gør hun af det i den bette mave? I morgen skal vi begynde i mødregruppe, og det glæder jeg mig meget til. Jeg kan godt mærke, at jeg trænger til at snakke med andre voksne, hvilket jo er ret begrænset for tiden, da Flemming altid ført kommer hjem midt om natten og tager af sted, en halv time efter vi er stået op. Til maj skal Lilja og jeg så begynde til babysvømning, og det er også noget jeg ser frem til.