Silje og Flemming har fået lov til at male på mors mave!!
Ja, man skulle jo mene, der var masser af tid til at sidde foran skærmen og surfe + blogge, når man sådan er på barsel, men jeg må sige, det er ikke det, jeg bruger mest tid på. Jeg synes, jeg har så mange projekter, jeg gerne vil nå inden Minigøjseren kommer, så det bliver prioriteret først.
Hvad kan man så få tiden til at gå med, jo…jeg har selvfølgelig været i gang med at vaske babytøjet, samt flytte Siljes tøj fra puslekommoden over i et skab, så der blev plads til str. 50 og 56!! Det er godt nok småt, jeg kan ikke helt forstå at jeg lige om lidt skal rende rundt med sådan en lille størrelse igen. Men det ene projekt medfører jo ofte det andet, for skabet skulle jo tømmes til Silje, og det krævede en ordentlig omgang oprydning/udrydning. Så har jeg nørklet med at lave nye figurer til uroen over puslepladsen, den er meget lig den, jeg lavede til Silje, men lidt nye figurer har dog sneget sig ind. Kælderrummet er også flittigt besøgt, først skulle tøjet hentes, så liften, puslepuden, sengeranden til tremmesengen, babylegesagerne mm. Alt skal rengøres, ses efter i sømmene og finde sin plads igen.
Det er dog ikke kun baby tingene, der bliver gået efter, hele hytten bliver også set på med lidt andre øjne…’nesting’ kaldes fænomenet, som er den fase, hvor gravide kvinder render rundt og ordner, pusler med diverse huslige ting, gør rent, rydder op mm. F.eks. i tirsdags havde jeg besluttet, at nu skulle badeværelset have en ordentlig omgang, så jeg skurede og skrubbede, kiggede på de rædsomme rør, jeg har skullet male i de sidste 2 år. Nu skulle det være, var det ikke noget med, at vi havde en rest maling i kælderen, jo ganske rigtigt…hmm! Nå, ikke alligevel det var hårdt som sten. Dælme neme! nu var alt gjort klart, mig af sted til maler forretningen og købe maling. Årets gode gerning: jeg fik malet de grimme rør og dørkarm, tænk sig de blev helt hvide. Straffen kom om aftenen og dagen efter, ondt i min store krop; i læn og andre mærkelige steder, måske var det ikke bedste at kravle rundt nede på gulvet under håndvask og toilet med en kæmpe boble på maven. Skidt, jeg fik købt ny tandbørsteholder og ny bruser + stang, så nu er det faktisk ret lækkert på vores mikroskopiske badeværelse, kun de trælse kalkaflejringer på gulvet, der er umulige at få væk, kan trække indtrykket lidt ned!
Så render jeg selvfølgelig også til læge og jordemoder i en lind strøm…alt er som det skal være…godt, så kan hun bare tage at komme ud snart, for jeg er ved at være godt træt af at dele krop med en lille tyran, der sparker og spræller, så maveskindet sprækker! Sig tiden nærmer, det er der ikke nogen tvivl om, jeg har flere og flere plukveer, ondt i læn og ryg, men det værste er nok de mange ligament smerter, jeg har haft i lysken og ned i lårene; S…. og S.. hvor gør det bare ondt, og hvor er det upraktisk, når man er på shopping i byen, og pludselig må gribe ud og klamre sig fast til det nærmeste udstillingsbord for ikke at kollapse sammen midt i butikken. Også psyken begynder at spille mig et pus, jeg drømmer de særeste drømme om fødsler og babyer, så man vågner op og er helt rundt på gulvet.
Så er der resten af familien! Flemming er hårdt presset mht. arbejde. Han har ’kør selv’ periode i butikken, og han skal faktisk til den afsluttende eksamen en måned før beregnet, hvilket gør, at han i ugen op til og ugen efter min termin skal stå til rådighed 24×7, samt har den praktiske og skriftlige eksamen, Ihh! Er det ikke bare herligt?! Barsel til ham?…Hvad er det? Hjælp til mig? Må højest sandsynligt findes andre steder, jeg har allieret mig med Mor og Far!
Silje er endelig ved at finde tilbage til sit mere rolige jeg igen, efter en måned med trods, skrig, skrål og kampe i lange baner. Hun kan tydeligvis mærke, at jeg trækker mig lidt, hun føler afstanden med det sammen både fysisk og psykisk. Det har betydet, at hun til tider ikke kan få nok af sin mor og ikke kan komme tæt nok på, mens hun samtidig med trækker sig bort og ikke vil trøstes eksempelvis. Jeg forsøger, at give hende alt den omsorg hun behøver, men når man selv er træt, og lunten indimellem er meget kort, så giver det sammenstød. Vi har dog gjort nogle særlige ting sammen indimellem, som der måske ikke bliver mulighed for på samme måde når den lille kommer. Vi har været i dukketeater og se ’Guldlok og de tre bjørne’, hvilket var et kæmpe hit. Hun er helt fortrolig med fortællingen, så der var stor indlevelse fra hendes side. Så har vi været sammen med de andre fra mødre gruppen, og hun råhyggede med Mads, der blev bygget huler og danset til den store guldmedalje. I går var vi i biografen og se ’Carsten og Gittes filmballade’, også en rigtig god oplevelse og tilpas niveau for hende. Hun snakker meget om Gittes kæmpe bussemand, og cyklerne der gik i stykker. Håber på, at vi også kan nå en tur i svømmehallen en dag!
Ellers ynder hun for tiden at sige ’Mor, elsker også dig!’ ved hver given lejlighed hvor vi tager afsked. Det er da dejligt, når sådan en lille skatte kan udtrykke sine følelser…hun er jo ellers ret fedtet, hvad angår kys og kram, så det er bare med at tage, det gode der er!
Vuggestuen har lige spurgt i dag, om vi vil være interesseret i, at hun starter tidligere i børnehaven (hun går jo i en integreret institution, hvor vuggestue og børnehave er delt op hver for sig). Hendes gode ven Frederik skal starte i bhv. her d. 1. feb., og de voksne synes, hun er så godt med, at hun også sagtens kan begynde i børnehaven før 1. juni, hvor hun ellers er gammel nok på papiret. Nu må vi se, hvad det ender med, skal selvfølgelig lige drøfte det med Flemming og med børnehaven, der er flere aspekter i sådan en beslutning.