15. Juni 2008

Blog ImageJubii jah, Jubii jah! Så fik KL og BUPL endelig et forlig i hus, og strekens sidste dag er imorgen mandag. Vi afslutter naturligvis med et stormøde i Arenaen…hmm! jeg havde ellers drømt om at kunne holde fri! Det er i hvert fald dejligt, at vi skal igang igen, jeg glæder mig til at få en normal hverdag med struktur, så det igen bliver muligt at planlægge som almindelige mennesker.

Den forgangne uge har dog ikke været alt for slem, godt nok har jeg været træt af at strejke, men vi har ikke haft alt for mange aktiviteter. Tirsdag blev jeg godt nok så frustreret, at jeg skrev et læserbrev. Har dog ikke hørt noget om, om det er blevet trykt, men jeg kom ud med mine frustrationer, og det hjalp gevaldigt.

På hjemmefronten har der også været liv og glade dage. Silje har haft en god uge, hun har hygget sig på trods af omstændighederne, og højdepunktet var nok, da hun i fredags mødte Carla (veninden fra vuggestuen) udenfor Føtex i Stor Center Nord. De to små tøser udviste stor gensynsglæde, Carla ville straks omfavne Silje og give kys, men så blev Silje dog lidt genert…”Ikke møs mor! ikke møs!”. Der er ingen tvivl om, at det også bliver dejligt for hende at vende tilbage til hendes almindelige hverdag og venner.

Flemming har været flittig og fået skrevet et par ansøgninger, så nu venter han spændt på, om han bliver indkaldt til samtale.

Mit humør er også steget, jeg er så tilfreds med, at vi endelig har fået malet en væg i soveværelset/Siljes værelse, hvor der tidligere sad et stort spejl, som blev taget ned for over et år siden. Væggen blev pudset og malet, så nu ser det pænt ud igen. Jeg har også fået hentet et par box-reoler, som børnehaven ikke længere skulle bruge, så nu har de også fået plads i Siljes værelse, så hun kan få noget opbevaringsplads til alle hendes sager. Med udsigt til hendes 2 års fødselsdag om præcis en uge, er er nok flere ting i vente…håber bare hun så også får de ønskede kasse til at gå ind i reolen. Desuden kom jeg også på genbrugsstationen med noget af vores skrammel som længe har stået til ‘pynt’ i opgangen.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *