Så blev det jul endnu en gang, og vi har haft nogle travle men dejlige dage sammen med familien.
Jeg må indrømme, at jeg tror, dette har været min mest stressede jul til dato! Noget af det er vel bare almindelig travlhed som sådan, mens jeg naturligvis også selv har været selvforskyldt i en anden del.
Jeg havde flere gør det selv projekter i ugen op til jul, da Siljes julegave fra os, var et lille køkken. Vi faldt over en lille senge-kommode i sommers, der var stillet til storskrald, og den nuppede vi med, fordi vi netop havde talt om at lave et mini køkken til Silje. Nå men det har så hele tiden været meningen, at jeg skulle lave det færdig til jul, så hun kunne få det i gave. Hmff! Ja godt nok, jeg havde udtænkt det hele i mit hoved, hvordan det skulle se ud…men kan ens evner så række så langt? Jeg fik endelig indkøbt greb til ovn, hængsler, kæder, kroge osv., gik i kælderen og fandt en rest hvid træ/metal maling, og skaffet lidt træplader. Jeg lånte værktøj med hjem fra børnehaven, og så gik jeg ellers i gang med det helt store sløjd projekt. Nu skal det jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke var den mest aktive i sløjdtimerne tilbage i folkeskolen. Jeg formåede sammen med Tina at snøre vores lærer, lave så lidt som muligt og kun interessante ting, ikke det ragelse de andre knoklede med, og sørgede for at drengene blev sendt udenfor døren, selvom det var os, der lavede uro i klassen.
I løber af 3 timer den lørdag formiddag, fik jeg savet, hamret, dyvlet og slebet mere, end jeg nogensinde gjorde i alle de sløjd timer tilsammen. Det kom da også til at ligne noget, men så stod jeg foran et længere varende maleprojekt ugen derefter, for sådan noget uduelig oliebaseret maling er noget fanden har skabt. For det første stank det i hele lejligheden hele den uge, for der andet tog det en krig om at tørre og for det tredje er det ikke just sjovt at stå og rengøre malerruller og pensler efterfølgende. Hvor om alting er, så blev jeg færdig den 22. om aftenen, det fineste lille køkken stod klar til min tøse, og det endte faktisk med, at blive som jeg havde forestillet mig det. Ja, ja, ja! Kom ikke her og sig, at mor ikke kan fixe med lidt træ!!
Silje blev dog også glad, da hun fik lov til at åbne det mystiske monstrum, gemt bag sorte affaldssække den 24. om morgenen (orkede simpelthen ikke at slæbe det helt med til Følle og hjem igen:o)
Det var jo så den selvforskyldte travlhed inden jul, men oveni kom jo så; at jeg skulle ha’ handlet mad ind til julen, vasket tøj, gjort rent eftersom hele hytten lignede Jerusalems ødelæggelse, og det går jo virkelig ikke her til jul, der skulle også pyntes op, for at der bare var en smule julestemning, når drengene skulle komme og fejre ’jul’ den 23. om dagen med resten af Flemmings familie. Jeg klarede det, og vi fik en hyggelig eftermiddag med ’børne jul’, æbleskiver, glögg, risengrød og nisseøl. Da drengene var taget hjem igen om aftenen, og gæsterne gået, kunne jeg pludselig mærke, hvor træt jeg egentlig var, og hvor travlt jeg havde haft de sidste mange dage. Flemming var naturligvis også meget træt efter at ha’ knoklet nærmest i døgndrift ugen op til jul, så vi var et kønt par.
Juleaftens dag tog vi det roligt om formiddagen, mens Silje sov. Vi kørte mod Rønde, da hun vågende af luren, og Silje og jeg slog et smut indenom min gamle dagplejemor, som jeg troligt besøger hver år på juleaftensdag, en tradition mig og min søster har haft, så længe jeg kan huske. Derefter hjem til Mors nykogte klejner og duften af andesteg, Far havde undladt og pynte juletræet, fordi han ved, hvor meget jeg holder af denne opgave. Vi spiste og spiste dejlig julemad, men vores lille Silje blev jo tidligt træt, så jeg jog de andre med rundt om juletræet, inden vi havde fået ris a la mande. Det var helt fantastisk at have hende med rundt om træet! Først var hun noget forundret da hun sad på fars arm og gik med rundt om det pyntede træ, mens vi andre sang det bedste vi kunne. Dog varede det ikke længe, før hun havde fanget pointen, så hun begyndte også at synge: ”Jul! Jul! Jul!” . Det var meget sødt:o) Så pakkede hun gaver op til den store guld medalje, med hjælp fra Bedstefar…vær´så’god, bedstefar, du må få alt det papir, jeg river af!! Hun klarede det flot den lille skat, og ville da heller ikke sove, da moren forsøgte at få hende til at putte. Så vi spiste dejlig ris a la mande, og jeg vandt selvfølgelig en mandelgave, og så tog vi hjem ikke alt for sent for at putte i vores egne senge! En dejlig aften, men vi var nok begge lidt matte… alt luften går ligesom af ballonen, når man pludselig ingenting skal, efter at ha’ haft umådelig travlt.
1. og 2. juledag har vi været til julefrokoster først hos Flemmings familie i Horsens og derefter min familie i Følle. Begge hyggelige dage, men alt det mad og sidde på sin flade r.., frem og tilbage med unge og pakkenelliker mm. Tjo! Det er et hårdt program, man hurtigt kan få i sin ferie.
I dag er Flemming så tilbage på arbejde, nu hvor vi endelig havde fundet ind til hinanden igen og var blevet færdige med at diskutere, alt det vi ikke har haft tid til at diskutere, siden han startede i Gårdbutikken. Silje og jeg har været nede i byen for at bytte en enkelt af Siljes gave, der var to af…uha, der var mange mennesker, men dejligt at få sig rørt med en god lang gåtur, og så var jeg heldig at finde Angulus vinterstøvler til Silje minus 40%. Jah! Så kan vi også være med!