Jubii! Min veninde Monica har endelig født den sødeste lille Amalie, lørdag d. 30. juni. Hun havde termin på Siljes fødselsdag, så hun gik 8 dage over tid Åhh! Hvor jeg dog følte med hende, jeg kan udmærket huske, hvor utålmodig jeg var, da jeg gik over tid. I søndags besøgte jeg så de to søde tøser i Aalborg…det er nu noget helt særligt at være på barselsbesøg. De havde det begge godt og var ved at lære hinanden at kende. Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at tænke på, at det kun er et år siden, Silje havde samme størrelse. Det er fantastisk hvor stor en udvikling, det lille barn går igennem det første år. Jeg skal stå fadder til Amalie, hvilket er mig en stor ære.
Der sker også vildt meget med Silje i tiden. Hun tog jo sine første skridt dagen efter sin fødselsdag. Hun er stadig meget forsigtig og går helst kun, hvis hun holder ved noget endnu, men når Flemming og jeg sidder med en vis afstand, vover hun sig alligevel ud på egen hånd. Hun er også begyndt at forstå at lege med dukker og bamser. De får mad med skeen, får noget at drikke, bliver krammet og kysset, det er rigtig sjovt at se på.
Hendes søvn rytme er også ved at ændre sig, til min store fortrydelse. Jeg synes, det har været så dejligt, at kunne putte hende til faste tider i løbet af dagen, og vide ca. hvor lang tid hun så sov. Men nej, sådan er det ikke for tiden, hendes middagssøvn varierer både i længde og hvad tidspunkt, hendes sene eftermiddags/aftens-skraber på sofaen er sløjfet mere eller mindre, og hendes sengetid kl. 20.00 kan vi glemme alt om! Det må vel være sådan i denne overgangsfase, men man bruger enorme mængder af tid på at prøve at finde en ny rytme. Heldigvis har vi jo snart ferie alle sammen, så kan det være, vi finder ud af det der.
Jeg glæder mig bare til, at jeg snart har ferie i uge 29-30-31. Flemming går jo hjemme og søger arbejde, så det trækker selvfølgelig også lidt i mig, når jeg er den eneste, der skal af sted om morgenen.